Spil vintergolf

Under mottoet – hygge, frisk luft og vedligeholdelse af golfsvinget, er der åbnet for tilmelding til vintergolf 2023-24. Der spilles 9 huller til sommergreens indtil disse lukkes, og derefter til vintergreens.

Der spilles hver torsdag f.g. 2/11.

Tilmelding kun 100,- kr. for hele turneringen.

Maksimum antal deltagere 80 – efter ”først til mølle” princippet.

Læs mere og tilmeld dig i golfbox her.

Spil Simulatorgolf

Fra på mandag, den 9. oktober er de to nye TrackMan – Simulatorer klar til brug.
Du booker tider i Golfbox helt på samme måde som, hvis du skal spille almindeligt golf. Dog er Simulatorerne sat op som Pay n’ Play – produkter, hvilket er nødvendigt for, at ikke – medlemmer kan booke tider og betale online via Golfbox. Det betyder, at du skal betale for den bookede tid samtidigt med, at du booker via Golfbox.

Er du nysgerrig på, om TrackMan Simulatorerne er noget for dig, så har du i den kommende uge mulighed for at få en gratis prøvetime inkl. 30 min. instruktion i brugen af systemet. Kontakt Bo Jensen på bj@fgkgolf.dk eller kig ind i sekretariatet og book en prøvetime i nedenstående tidsrum.
Mandag, den 9.10 kl. 10 – 18
Tirsdag, den 10.10 kl. 12 – 16
Onsdag, den 11.10 kl. 12 – 16
Torsdag, den 12.10 kl. 10 – 17
Fredag, den 13.10 kl. 10 – 14
Søndag, den 14.10 kl. 10 – 14

Se priser på hjemmesiden

Preben – en rigtig golfhelt

Læs om den fortjente heltehyldest til golfens frivillige her!

og her …

Dansk Golf Union hylder hvert år, i samarbejde med GF Forsikring, hverdagens golfhelte med en pris til dem, der har gjort en ekstra frivillig indsats for den lokale golfklub.

DGU modtog over 170 rigtigt gode nomineringer i år, og juryen har havde svært ved at vælge mellem alle de fine nomineringer. 

Men vores Preben S. Pedersen er én ud af de 12 heldige frivillige, der blev valgt. Og han deltog i fejringen på golfdagen fredag d. 8/9 2023 på Odense Eventyr Golf. 

Preben var nomineret af Lars Gredsted, med flg. begrundelse:

Preben er altid klar til at hjælpe med alle former for arbejder i klubben. Han er en rigtig dygtig maskinfører og kan betjene alle klubbens maskiner. Der er ikke en anlægsopgave i klubben uden at Preben er involveret. Desuden ar han medlem af baneudvalget hvor han øser ud af sine erfaringer fra de mange runder på FGK til stor gavn for alle klubbens medlemmer. Han er aktiv medhjælper hos vores Albatrosser: et særligt hold for udviklingshæmmede som i hans regi får en chance indenfor golfen. Når det gælder introgolf, altså hvervning af nye medlemmer så stiller Preben også altid op. Desuden er han en hyggelig golfmakker som jeg altid nyder at spille sammen med.

Stort TILLYKKE til Preben.

Afslutning i damedagen

Damedagen holdt deres afsluttende turnering torsdag d. 28 september. Der var 41 friske damer, der deltog på en dejlig efterårsdag med solskin og let brise. Turneringen var med rød bold som gav dobbelt point til holdet. Efter turneringen spiste damerne i restauranten og der var præmieoverrækkelse for den røde bold turnering, den løbende turnering, drømmerunden og hulspils-turneringen.

INFORMATIONS- & DIALOGMØDE

Alle medlemmer i FGK inviteres til Informations- & Dialogmøde

Onsdag, den 4. oktober kl. 18.30 – ca. 20.30

Klubben vil her give en orientering og status på nedenstående temaer plus, at medlemmerne får mulighed for at stille afklarende spørgsmål. Skulle der være spørgsmål til andre temaer, kan de tages op under eventuelt.

Følgende temaer er på agendaen

  1. De nye TrackMan Simulatorer
    Information om de nye muligheder, årskort, priser, bookingsystem m.m.
  2. Golfbuggy’er 2024
    Information om de nye Golfbuggy’ere fra 2024 samt salg af de gamle vogne m.m.
  3. 50 års jubilæumsugen 2024
    Information om den nedsatte arbejdsgruppe samt forslag til aktiviteter m.m.
  4. Eventuelt

Frank tilbyder denne dag følgende dagens ret til 125,00 kr.
1 stor krebinet (karbonade) med stuvede ærter og gulerødder samt kartofler.
Tilmelding og betaling direkte til Frank senest mandag, den 2. oktober.
Servering mellem 17.00 og 18.00

Company day med Frederikssund Erhverv

Frederikssund Erhverv havde i samarbejde med FGK inviteret sine medlemmer til et Netværk & Golf – arrangement i FGK fredag, den 22. september.
Det er første gang, at FE og FGK i fællesskab laver et sådant arrangement, men det er helt sikkert ikke sidste gang – der er allerede planlagt opfølgende arrangementer i 2024.
Fra den tidlige morgenstund var 25 friske personer mødt op til fælles morgenbord og briefing om dagens program. Deltagere med DGU-kort blev efter en kort opvarmning på Driving Range sendt ud på stor bane med gunstart kl. 8.45.
Deltagere uden DGU – kort fik samtidigt en introduktion til golfens verden samt instruktion på Driving Range af Casper fra ProShoppen, hvorefter de blev inddelt i hold og taget med på Nordbanen. Med lidt instruktion i, hvordan man spiller golf, tæller point m.v., blev deltagerne sluppet løs på egen hånd.
Dagen blev afsluttet med fælles frokost, præmieuddeling og netværk.
Alt i alt en hyggelig, sjov og spændende dag for alle deltagere uanset, om man aldrig tidligere havde prøvet kræfter med den lille drilske hvide bold, eller var en mere erfaren golfspiller.
FGK har nogle helt unikke muligheder for at lave arrangementer for både virksomheder og organisationer, hvor både begyndere og øvede kan deltage og alle dermed få en sjov og dejlig oplevelse. Kontakt Golfmanager Bo Jensen for information om muligheder og priser.

Hurra for de frivillige

Så har de været i gang igen! De frivillige. Næsten hver eneste dag gøres der et eller andet. Der arbejdes på klubhus, arealer omkring banen, der introduceres nye medlemmer, laves turneringer og hjemmesiden opdateres o.m.a.

Her et par billeder fra arbejdet med at renholde parkeringspladsen og Lars/Preben kører jord til det nye 17. tee-sted.

Kontakt Inger Margrethe Stubbergaard eller sekretariatet, hvis du også kan give en hånd med en gang imellem.

Den 14. oktober afholder klubben den årlige udvalgsturnering som en ekstra tak til alle de frivillige.

Årets bagmærketurnering

Bagmærketurneringen markerer afslutningen på årets indsats for alle de nye medlemmer, der er kommet til klubben i årets løb.

Søndag den 1. oktober stod 70 forventningsfulde golfspillere klar foran klubhuset for at modtage de sidste instruktioner inden turneringen blev startet med gunstart kl. 09.00.
Turneringen er for alle vores nye golfspillere, der har opnået bagmærke og banetilladelse i 2023, samt alle andre, der i løbet af vores sæson har deltaget i mandagsturneringerne.
Turneringen blev – som sædvanlig – afviklet som greensome /stableford, og der var mange der gav udtryk for, at det var både en hyggelig og sjov turneringform.
Efter turneringen var der fællesspisning – Frank´s dejlige frokostbuffet. Og undervejs blev der uddelt præmier. Som sædvanlig til bagmærketurneringen var der præmier til alle deltagere.
Vinder i år blev Bodil Kirkegaard Petersen og Anders Gotfredsen foran Tina Albrecht-Beste og Erik Attermann-Rasmussen.

Andeturneringen

Endnu en festlig turnering er afviklet. Lørdag den 23/9 afholdt vi årets SUPER BRUGSEN Andematch. 66 glade golfere mødte op i godt humør og spillede i det dejlige vejr. Her billeder fra præmietagerne …

Sillebroen Cup i smukt vejr

Lørdag den 2. september 2023 blev Sillebroen Cup gennemført med 90 deltagere, som alle fik god forplejning under runden fra Elitetruppen, idet Nina Harder og Marie Roy Amossen kørte rundt med kolde drikke, frugt og chokolade.

Som tidligere år stod elitespillerne klar til at hjælpe på alle par-3 huller, hvis man ønskede hjælp til nærmest flag-konkurrencen. De flotte præmier fra Amossen Golf Academy blev vundet af:

Hul 3 – Cliff Hemmingsen – 1,45m
Hul 5 – Jørren Kjær – 1,45m
Hul 8 – Jørren Kjær – 2,88m
Hul 15 – Sonja Andersen – 2,83 m
Hul 18 – Lisbeth Håkonson – 48 cm

Stor tak til Green2green for en stor flot hole-in-one præmie i form af en golfrejse for 2 personer. Der blev kæmpet bravt herom, men desværre blev den ikke udløst. Det tætteste var 48 cm.

Der blev spillet om de flotte præmier fra Sillebroen i 2 rækker, Damer og Herre, hvor 1. præmierne gik til Pernille Fossing og Jan Due.