Kære medlemmer i FGK.
Hermed inviteres til møde i restaurant Egelunden:
Torsdag, 14. nov. 2024 kl. 19.00
Som det vel nok er de fleste medlemmer bekendt, har 2024 været et helt specielt og hektisk år. På godt og ondt!
Vi har haft et fantastisk jubilæum, der har kostet mange kræfter at gennemføre, men som har givet klubben masser af liv og gode oplevelser. Og ikke mindst en meget stor og positiv omtale i mange andre klubber og i div. medier.
På den administrative side, har vi været, og er stadig, meget presset. Vi har været gennem manager skifte, langvarig sygdom i sekretariatet, nødvendig udskiftning i sponsorudvalg, formandsskifte i utide og vi skal nu finde en ny pro træner, der vil levere det klubben ønsker.
Der arbejdes hårdt på at rette op på alt dette, og det skal vi nok komme igennem, men omstændighederne gør ondt på klubbens økonomi.
Der er rigtig mange frivillige, der hver dag gør en stor indsats for klubben. Tusind tak for det. Og der kan altid bruges endnu flere hænder. Så sig endelig til, hvis du har kræfter – og lyst – til at hjælpe i klubben.
Vi vil gerne orientere om hvad der er sket i årets løb og hvorfor, og så vil vi gerne se frem mod næste sæson. Planlægningen af 2025 er på mange områder allerede startet op.
Vi opfordrer medlemmerne til at komme med ideer og forslag, der kan løfte klubben yderligere, og som vi på mødet kan få en uhøjtidelig snak om. Har du et konkret emne, du vil foreslå skal tages med på mødet, kan du indsende det til redaktionen@fgkavisen.dk senest 6. november.
Vi håber mange vil deltage. Af praktiske grunde beder vi om tilmelding i golfbox.
Frank vil tilbyde en stor pariserbøf til kun 125,- kr. ml. 17.30 – 18.30, idet vi skal kunne nå at flytte borde og gøre klar, så der er plads nok til at vi alle kan være der til mødet.
Bestyrelsen