Pga stort arbejdspres i sin virksomhed, har Niels Erlandsen desværre set sig nødsaget til at trække sig som formand i Frederikssund Golfklub og udtræde af bestyrelsen.
Det er vi kede af i bestyrelsen, men må naturligvis acceptere Niels’ beslutning. Der skal lyde en stor tak til Niels for det store arbejde han har udført for klubben gennem sin tid i bestyrelsen og senest som formand siden 2021.
Niels vil stadig bistå klubben og dens bestyrelse på en række områder, bl.a. i sager af juridisk karakter.
Klubbens næstformand Jørren Kjær vil som konsekvens af dette være fungerende formand indtil næste generalforsamling til marts 2025.
Desuden har bestyrelsen konstitueret sig med Søren Vilmand som næstformand og Camilla Kirketerp som nyt bestyrelsesmedlem.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen