Efter en del år uden, blev det i år besluttet at prøve at arrangere en klubtur. Det blev en tur i bus til Als den 19.-20. august.
22 deltagere mødtes lørdag morgen kl. 06.15. Afsted i bus, morgenkaffe og brød, samt en lille en til halsen ved Korsør, lidt stop undervejs og en til dagen skrevet sang (Olav Mathorne), som blev sunget et par gange undervejs. I Nordborg Golfklub var modtagelsen med ringridderpølser grillet af lokale golfspillere. En hyggelig optakt.
Og så blev der spillet golf på en rigtig flot og veltrimmet bane. Spisning og overnatning i Nørherredhus, god morgenmad og så golf i Sønderborg Golfklub søndag. Præmier blev uddelt i bussen på hjemturen.
Tak for de sponserede præmier fra SuperBrugsen i Jægerspris, proshoppen og restaurant Egelund i Frederikssund Golfklub.
Hjemme efter en lang tur. Trætte, men glade. Og mon ikke der i fremtiden kan blive endnu en god herredagstur.
På Herredagsbestyrelsens vegne
Jan Due